Evaluering
Evaluering
Evaluering er ikke karaktergivning, men en måde at tage gode og dårlige erfaringer med i udviklingen af det næste projekt
Det er naturligvis en rigtig god idé at evaluere resultaterne af ens arbejde og dernæst bruge indsigten i nye projekter; også når resultatet er en byplan, et byrum eller et hus. Vi har blandt andet hjulpet Københavns Kommune med at evaluere tre større havneudviklingsområder, vi har hjulpet Carlsberg med at evaluere tre nye midlertidige byrum, og vi har hjulpet By & Havn med at evaluere Plug N Play - et midlertidigt anlæg for street-idræt i Ørestad.
Særligt i USA og Storbritannien har man siden 60’erne haft tradition for systematiske evalueringer af byggerier efter ibrugtagning - såkaldte Post Occupancy Evaluations (POE) eller Facility Performance Evaluation (FPE). Pointen er at man ikke blot interesserer sig for tekniske fejl og mangler, men at man ønsker at få slutbrugernes vurdering af det færdige resultat.
Evalueringer anvendes hovedsageligt inden for tre områder: Først og fremmest inden for Facility Management med det formål at optimere bygningsdriften, så ejeren får flest mulige glade lejere for færrest mulige penge. Dels inden for design med det formål at optimere nye produkter ved at inddrage input fra brugerne af afsluttede projekter i designprocessen (det kalder vi erfaringsbaseret innovation). Endelig findes der eksempler på byer, der evaluerer byggeprojekter som led i arbejdet med at gøre planlæggerne skarpere på at stille de rigtige krav til nye bygherrer/projekter. På det private marked kunne man derudover forestille sig evalueringer med det formål at lave en form for smileyordning, som bygherrer kan markedsføre sig med?
Vi ser også her i Danmark en øget lyst til at innovere på baggrund af konkrete erfaringer. Vi nævner i indledningen evalueringer for Carlsberg, By & Havn og Københavns Kommune. Sidstnævnte ønskede at stoppe op og tage ved lære af både gode og dårlige erfaringer og ikke mindst sikre, at nye genera-tioner af planlæggere lærer om de komplekse sammenhænge, der eksisterer mellem de ambitioner man har, den politiske og økonomiske virkelighed man befinder sig i, de værktøjer og metoder man vælger at anvende, og de resultater man i sidste ender op med.
Det er vores erfaring, at det sjældent er nok bare selv at besøge sit seneste hus eller byrum: Da en gruppe kommunale planlæggere som led i en intern evaluering for nogle år siden tog på besigtigelse i det færdigbyggede Christiansbro, blev de tilfældigt inviteret indenfor af en beboer. De præsenterede sig som arkitekter, men fortalte ikke, at de arbejdede i kommunen. Historien illustrerer, at det nogle gange kan være svært at se sine kunder i øjnene, og at der kan være følelser og fordomme i forholdet mellem producent og forbruger, der nødvendiggør en tredjepart, når der skal evalueres. Det er også vores erfaring, at det ikke er nok at spørge, om folk er tilfredse.
Investeringen i vores boliger hører til blandt de største investeringer i vores liv, og vi har det med at retfærdiggøre store beslutninger i vores liv. Simple brugertilfredshedsmålinger siger derfor sjældent noget substantielt om sammenhængen mellem bygningen og det liv, som færdes i den. Her er brug for etnografiske metoder, der kan blotlægge adfærd og ikke-erkendte behov.
Når vi i Hausenberg laver evalueringer sammen med vores kunder, er det fordi, vi kan indtage en neutral position og samtidig er specialister i at indsamle og analysere etnografiske data fra mange forskellige aktører, der ofte har meget forskellige faglige eller subjektive holdninger. Vi hjælper vores kunder med at filtrere materialet og udkrystallisere principielle pointer.
Uanset om det er en fuser eller et godt knald, så er der jo noget at lære. Spørgsmålet er, om vi tør se brugerne i øjnene og bruge deres erfaringer til at udvikle os, eller om vi bare vil lave business as usual:-)
Relevante projekter:
Evaluering af midlertidige byrum på Carlsberg