Undertegnede har fornøjelsen af at bo i Danmarks største by – København. Endda lige på midten på Frederiksberg. Det betyder, at jeg er tæt på alt, og at jeg på 20 minutter på cykel kan komme til Kastrup, Hellerup eller Brøndby (næsten da).

Efter at være vokset op på Fyn, hvor der var lidt længere til alt, nyder jeg lige nu at bo midt i storbyen med alle de perks, det medfører.

Hostrup Have frederiksbergMen nogle gange er det også lige ved at være for meget af det gode. Man kan næsten tale om, at man får bylivskvalme.

Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede område. Du er omgivet af mennesker hele tiden. Det betyder, at jeg ikke betaler særligt mange penge i skat kontra så mange andre kommuner, men det betyder også, at jeg ikke kan slippe væk.

Hvis jeg gerne vil gå hjem en aften uden at være omgivet af mennesker – ja, så har jeg ingen muligheder. Det kan ikke lade sig gøre. Når jeg lægger mig til at sove om aftenen, hører jeg stadig sirener, metrobyggeri og hvis mine underboer, overboer eller naboer til den ene eller den anden siden er oppe at slås. Jeg er omgivet af, omringet af, indesluttet af andre mennesker, og jeg kan ikke slippe væk.

Betyder det, at jeg flytter væk fra Frederiksberg? Nej, næppe. Jeg føler mig alt for godt tilpas her. Jeg er et menneske, og vi mennesker kan godt lide at være komfortabel. Og at have et fitnesscenter 100 meter væk, Fakta 200 meter, McDonalds 300 meter, metro 200 meter og Hostrup Have 20 meter væk (ja, tyve meter) er noget, man hurtigt vænner sig til og derefter ikke er villig til at give til andre.

Også selvom man føler sig lidt indesluttet. Også selvom man har lidt bylivskvalme.